PP09 - Tilmelding Til Orienteringsløb

ARBEJDSGANGSPAPIR

NR.9

 

TILMELDING TIL ORIENTERINGSLØB

 

Generelt

 

I løbet af året bliver der arrangeret en lang række orienteringsløb, hvor medlemmerne af Karup OK kan deltage. Vi arrangerer selv en del løb, men vi benytter også tilbud fra omliggende klubber, som vi har et samarbejde med. Som medlem af klubben er der frit valg på alle hylder. Der bliver både arrangeret træ­ningsløb og løb, hvor man opnår en placering alt efter, hvor lang tid man bruger i skoven.

De orienteringsløb, som man gerne vil deltage i, kan man finde information om enten på klubbens hjemmeside  www.karupok.dk under punktet ”orienteringsløb” eller i kalenderen på Dansk Orienterings-Forbunds hjemme­side på adressen www.dk.orienteering.org.

Når man har fundet ud af, hvad man gerne vil deltage i, sender man en mail til følgende adresse: gert_kirsten@post.tele.dk. Her sidder Gert Bertel fra klubben og venter på tilmelding. Han sørger for den videre tilmelding sammen med de andre fra klubben, der ønsker at deltage i samme løb. I mailen skriver man navn, samt hvilken klasse man ønsker at deltage i. Klasserne er typisk inddelt efter alder, men der er ofte flere valgmuligheder. Er man i tvivl kontakt Gert Bertel på telefon: 97102532 eller 40215169. Man skal også fortælle, om man selv har en elektronisk brik til tidstagning. Har man ikke det, vil leje af samme indgå i din tilmelding. Når man har sendt sin mail, vil klubben tilmelde. Indledningsvis vil klubben også betale startgebyret. Man vil modtage en mail fra klubben om, at man er tilmeldt. Typisk vil man også kunne finde sit navn på det aktuelle løbs hjemme­side under ”startlister”.

Efterhånden som man deltager i arrangementer, vil man fra klubben modtage en mail, der giver status på hvor mange penge klubben har lagt ud, samt hvorledes man indbetaler. Det er vigtigt, at man overholder disse ind­betalinger, hvis klubben skal forsætte med den service at den indledningsvis betaler.

Får man ikke anden besked, står man selv for transport til og fra arrangementerne. Dette gælder også mht. ind­kvartering såfremt overnatning er aktuel. Er der flere fra klubben, der deltager, plejer vi dog at være gode til at arrangere samkørsel. Til rigtigt mange af arrangementerne er der altid flere fra klubben af sted, og så vil man kunne finde os samlet på stævnepladsen. Her er man altid velkommen til at få en hyggesnak.

Har man ikke adgang til internettet kan det hele selvfølgelig klares telefonisk. Har man adgang til internettet kan man få en adgangskode fra klubben, som giver adgang til O-service. På denne service forvaltes lagt de fleste orienteringsløb, og man kan så selv tilmelde sig via nettet, og man kan se, hvem der ellers er tilmeldt fra klubben.

Er man i tvivl om noget, er du altid meget velkommen til at ringe.

 

O-service, vejledning

Som medlem af Karup OK er du registreret på o-service. Oplysningerne er fortrolige og kun klubmedlemmer har adgang til dine oplysninger.
Du anvender o-service, når du:
- Tilmelder dig åbne løb
- Hvis du har behov for oplysninger om klubbens øvrige medlemmer, fx adresser, telefonnumre og e-mailadresser. 

Hvis du er medlem, men ikke er oprettet som bruger:
  1. kontakt Gert Bertel for at få password
  2. følg trinene nedenfor

Du tilmelder dig åbne løb således:
 1. Gå til http://www.o-service.dk/
 2. Log på oppe i højre hjørne
 3. Klik på "kalender" i menubjælken
 4. Scroll ned og find det ønskede løb og dobbeltklik på det.
 5. Du kan nu læse om løbet, og se hvem der ellers har tilmeldt sig fra Karup OK, og tilmelde dig og din familie.
6. Du kan også læse hvad løbet koster og så sørge for at overføre penge til din løbskonto på kontonr. 5959 50000023

Du finder klubadresseliste således:
  1. Gå til http://www.o-service.dk/
  2. Log på oppe i højre hjørne
  3. klik på 'klubben' i menubjælken
  4. klik på 'klubadresseliste' i menuen til venstre

Som bruger kan du også ændre i dine egne oplysninger og andre medlemmers adgang til informationerne.
  1. log på oppe i højre hjørne
  2. klik på 'løbere' øverst
  3. klik 'ret løber'
  4. tilføj rettelser
  5. TRYK GEM nederst på siden
Som du kan se nedenfor har du bl.a. mulighed for at vælge om dine klubkammerater skal kunne se din adresse/e-mail adresse og om du vil modtage Klubblad.

 

 

 

 

 

 

 


Det er også vigtigt at du altid selv sørger for at alle dine oplysninger er korrekte, da det er medlemskartoteket på o-service, der anvendes ved tilmelding til løb, udsending af Klubblad og Orienteringsløb.dk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kategori Klubben\Bestyrelsen\Arbejdsgange
Forfatter Morten
Oprettet 25-02-2007 22:29:57
Sidst ændret 25-02-2007 22:29:57