24 timers forhindringsløb

 

er veloverstået med et rimeligt godt resultat, idet vi formåede at have en løber på vej rundt om søen i alle 24 timer, og vi sluttede med 45 omgange og en placering som nummer 69 af de 120 hold, som deltog i mixed 13-24 mandshold.

Ligesom ved de forrige 2 år var det sociale fællesskab ved løbet det bærende element. Hyggen var sat i højsædet. Selvom vi havde frafald på grund af skader og sygdom, som bevirkede store ændringer i den oprindelige startliste, så var der alligevel en god og afslappet stemning i teltet.

En stor Tak skal lyde til alle, som mødte op, enten som løber, eller til pakning af materiel(torsdag) , transport til Viborg og opsætning af teltet (fredag) eller som blev på pladsen for at hjælpe med oprydningen og hjemtransporten om søndagen, da det hele var slut. Og tak for de mange dejlige og velsmagende kager, som vi fik til kaffen.

En speciel stor tak til Torsten, der ikke blot stillede sin trailer til rådighed, men også kørte den til Viborg og hjem igen, og som også sørgede for at få teltet op at stå.

 

På motionsudvalgets vegne

GUNHILD

 

 

Kategori Motionsløb\Aktiviteter\2011
Forfatter Morten
Oprettet 16-08-2011 20:11:48
Sidst ændret 16-08-2011 20:11:48