Kom nu ungdomsløbere - ud af busken!

 

Vi vil gerne se dig til ungdomsdag i Herning Orienteringsklub lørdag den 3. december!

 

Vi er godt nok ikke så mange orienteringsløbere i Vestjylland, men derfor kan vi jo godt mødes for at løbe sammen, lære hinanden at kende og hygge os. Derfor vil vi gerne invitere alle interesserede orienteringsløbere mellem 6 og 18 år til en orienteringsdag i klubhuset i Herning. Du er derfor velkommen, selv om din klub ikke har en egentlig ungdomsafdeling.

 

Beskrivelse: påskeløb 2011 rasmus alex og daniel

 

Vi har lavet et program som rummer både seriøse og hyggelige indslag:

 

Kl. 09.00     Mødes vi i klubhuset på Godsbanevej i Herning hvor vi får en kort præsentation af hinanden, og derefter kører et mini-kurve-kursus. Vi kan love at du efter denne formiddag får meget mere ud af de brune dele af kortet!

 

Kl. 12.30     Frokost i Løvbakkerne hvor vi sammen spiser den medbragte madpakke, inden vi deltager i Herning orienteringsklubs Juleløb. Til dette løb er der tradition for at vinde hele og halve grise, julegodter m.m. Herudover er æbleskiverne den sikre afslutning på løbet!

 

Kl. 16.00     Kører vi tilbage til klubhuset for at få et varmt bad og forberede resten af dagen. Vi skal lave aftensmaden, udfordre hinanden i vanvittige dyste og lege. Måske bliver der også lejlighed til at møde et af Herning spøgelserne! Vi slutter aftenen kl. 20.30

 

Du tilmelder dig til denne fantastiske event ved, at sende en mail til Kim Schmidt mail: fam.schmidt@sport.dk senest den 1. december. Prisen er blot 40 kroner, som du medbringer når vi ses. Hvis I ikke er så mange ungdomsløbere i din klub, er du velkommen til at følges med en god kammerat som ikke normalt løber orienteringsløb.

 

Ved tilmelding vil vi gerne at du anfører alder, samt om du normalt løber, begynder, let, mellemsvær eller svære baner! Så kan vi forberede ruter der passer i sværhedsgrad. Vi skal nok stå for al intern transport – du skal blot komme til/fra Herning.

 

Husk: Madpakke, 2*løbetøj og sko (hvis det bliver vådt), skiftetøj og håndklæde. Kompas og Emit brik hvis du har!

 

Vel mødt

Ungdomsafdelingen i Herning Orienteringsklub

 

Kategori Orienteringsløb\Aktiviteter\2011
Forfatter Morten
Oprettet 11-11-2011 15:00:25
Sidst ændret 11-11-2011 15:00:25