Årets motionist 2013

Årets motionist i 2013 er enten en man aldrig har hørt om selvom man bor i nærområdet eller også ved alle hvem man taler om.

Årets motionist er i år en kvinde, der altid er klar med en hjælpende hånd og kan hun ikke selv, så sender hun gerne manden af sted.

Årets motionist er også en kvindelig motionsløber, ikke en af dem der slår rekorder eller lægger sig ud med personlige ekstreme præstationer, men et motionsmedlem der gerne stiller op til løb, som en god repræsentant for klubben og ikke mindst til at pleje det sociale sammen med klubbens medlemmer.

I år så vi hende på banen til 24 timers løbet på et par nat turene og som hun selv sagde ved tilmeldingen, hvis I har plads til en løber på 7 min./km så melder jeg mig til med 2 - 3 ture rundt om Søndersø. Hun holdt stemningen oppe i teltet aftenen igennem og efter sin sidste tur kunne hun endelig få sin godnat bajer.

Udover deltagelse i motionsløb sørger hun også for at få motioneret flere at klubbens medlemmer med hendes Herre og Dame gymnastik tirsdag efter tirsdag.

Til bankospil ser vi hende også, dog ikke som repræsentant for Karup Orienterings klub, men som repræsentant for en af alle de utallige foreninger eller frivillige arbejde hun stiller op til.

Motionsudvalget kårer derfor - Jane Faurby - som er dette års motionist.

Motionsudvalget vil gerne ønske dig tillykke med titlen og sige vi ses til løb de næste mange år.

 

På udvalget vegne

Tina

 

Kategori Motionsløb\Aktiviteter\2013
Forfatter Morten
Oprettet 19-11-2013 21:58:33
Sidst ændret 19-11-2013 21:58:33